Historien Bag

Smileysupport.dk hjælper fødevarevirksomheder med de bureaukratiske krav som stilles af fødevarelovgivningen, både med rådgivning, vejledning og opgaver som virksomhederne ønsker at uddelegere.

Af Anne Marie Damborg

Smileysupport.dk en en fødevarekonsulent-virksomhed som ejes af mig, og jeg er eneste ansatte. Jeg varetager opgaver inden for fødevarelovgivningen og fødevaresikkerhed.

Kort om mig: Jeg har en lang karriere inden for fødevareproduktion og fødevaresikkerhed. Jeg startede i restaurationsbranchen som 16 årig. Jeg arbejdede som kok, smørrebrødsjomfru, bartender og køkkenleder i forskellige restauranter og køkkener frem jeg jeg begyndt på min uddannelse i 2001, efter 14 år i restaurationsbran.

I 2005 blev jeg uddannet Proffessionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring. De første par år som færdiguddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed vidste jeg ikke helt, hvad jeg ville, og jeg havde lidt forskellige vikarjobs. I 2007 fik jeg job i Fødevarestyrelsens Kontrolafdeling i Rødovre (som senere flyttede til Glostrup). Det var et super spændende job, som gav mig en kæmpe viden omkring fødevarelovgivningen, og forståelse for, hvordan denne forvaltes. Ud over forvaltning og lovgivning har jeg også tilegnet mig en masse viden om fødevarehygiejne i forhold til mere køkkenfaglige områder, så som sous vide tilberedning, fermentering, henkogning, sushi fremstilling og meget mere.

“På sigt er det meningen, at smileysupport.dk både skal beskæftige sig med fødevarehygiejne og psykisk arbejdsmiljø. Både Arbejdstilsynet og Fødevarestyrelsen vurderer virksomheder efter en smileyordning, så derfor syntes jeg, at smileysupport.dk er et godt navn”

Gennem årene i Fødevarekontrollen oplevede jeg, at de krav der blev stillet til fødevarevirksomhederne blev mere og mere bureaukratiske og vanskelige at efterkomme, og derigennem voksede idéen til at starte selvstændig fødevarekonsulentvirksomhed. Jeg synes, jeg kan give fødevarevirksomhederne en forståelse for den lovgivning, de er underlagt, og jeg kan påtage mig nogle af de opgaver, som falder uden for virksomhedens egentlige fokusområde, eksempelvis etablering og implementering af egenkontrolprogram, kontakt til myndighed, korrekt registrering af virksomheden hos Fødevarestyrelsen, oplæring af medarbejdere, udfærdigelse af klageskrivelser, sikre at virksomheden overholder fødevarelovgivningen, eller i hvert fald at lovgivningen er fortolket og forstået korrekt.

Ud over at starte smileysupport.dk op, læser jeg til Coach, Stressterapeut og Psykoterapeut på Coach & Psykoterapeut Skolen i København. Grundlaget for uddannelsen er biopsykologi, altså viden om hvad vores hjerner er skabt til evolutionært, og der ud over hvordan vi lærer at bruge vores følelser og evner i social arv. Jeg er færdig med uddannelsen til sommer. Når jeg er færdig, kommer smileysupport.dk, ud over fødevarehygiejne, også til at beskæftige sig med psykisk arbejdsmiljø, blandt andet vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, ledelsescoaching og terepi, samt stress coaching og terapi. Både Arbejdstilsynet og Fødevarestyrelsen vurderer virksomheder med en smileyordning, så derfor hedder mit firma smileysupport.dk

Spread the word

Skriv et svar

Luk menu